Fremlæggelse!

På skolen var der mange der ikke vidste hvem jeg var, hvad jeg lavede og hvor jeg kom fra. Faktisk troede nogle jeg kom fra Spanien. Eleverne kendte dog mit navn og mit udsende. Jeg besluttede mig for at rette op på denne sag. Derfor spurgte jeg jeg min lære om jeg måtte lave en præsentation om Danmark. Herefter gik min lære og jeg op og snakkede med rektoren, som var henrykt over denne ide. Vi aftalte at jeg skulle fremlægge om Danmark i 30 minutter. Herefter bygendte forberedelserne. Gennemgang, på gennemgang, på gennemgang. Jeg havde fået afvide at jeg skulle fremlægge for hele første årgang, men på dette tidspunkt vidste jeg ikke hvormange mennesker det var.

Da fremlæggelses dag kom, var nerverne ikke bare ude på tøjet, jeg bestod kun af nerver. Jeg var virkelig nervøs. Jeg vil ligefrem påstå at jeg rystede. Jeg spurgte min lære om hun vidste hvormange mennesker der var første års elever. "240, dont worry" sagde hun stille og roligt. På dette tidspunkt sprang mit hjerte et par slag over.

Rummet jeg fremlagde i, var et fantastisk lokale, det kunne ligefrem minde om en biograf. Alt var utroligt professionelt, selv lyset. Foran scenen stod der en betagende opsætning a teaterlys. På scenene var der trægulv, så blankt man kunne spejle sig i det. Omgivelserne beroligerede mig på ingen måde, de gjorde mig faktisk mere nervøs.

Fremlæggelsen startede med at en kinesisk pige introducerede mig, hvorefter jeg kom op på scenen. Jeg startede min fremlæggelse ud med at snakke kinesisk: 大家好，我的名字叫王子谦，我的丹麦名字叫Peter。我从丹麦来。我喜欢运动。我能说中文。（Hej allesammen, mit navn er Wang Zi Qian, mit danske navn er Peter. Jeg kommer fra Danmark. Jeg kan lide sport. Og... Jeg kan snakke kinesisk) Efter jeg sagde dette ubrød alle "waaaaooow" hvorefter de begyndte at klappe. Fantastisk start. Herefter begyndte jeg at snakke engelsk, her havde de lidt svært ved at følge med. Selve fremlæggelsen gik virkelig godt. Når jeg snakkede en smule kinesisk udbrød der altid et "waoow" mellem tilskuerne. Hvilket gav et kick. Da jeg fortalte om min skoledag udbrød de alle sammen, igen. De var utroligt misundelige da jeg fortalte at jeg stod op kl 7. 

Efter fremlæggelsen stilet de mange spørgsmål, dog ikke angående Danmark. Angående mig. "Do you have a girlfriend?", "Do you want a girlfriend in China","Do you have QQ?" Og så videre... Disse spørgsmål var virkelige sjove og anstrengende at svare på. "Do you want a girlfriend in China?" Er et spørgsmål der er svært at svare på, foran 240 mennesker, men ubeskriveligt sjovt. 

Mange fortalte mig at fremlæggelsen gik godt, og jeg tror ikke jeg er så "fremmede" på skolen længere.  Det fedeste efter fremmelæggelsen var dog da jeg gik tilbage til biblioteket for at tage mine ting. I min taske fant jeg en masse små sedler. "Hvad er det" tænkte jeg, hvorefter jeg finder et nummer på alle sedlerne. En masse piger havde skrevet deres nummer på flere små sedler og lagt dem i min taske. Da jeg opdagede dette, udbrød jeg i en ustoppelig latter og kun jeg vidste hvorfor.