mandag den 24. november 2014

Studie tur

I denne uge har jeg været på studie tur med hele 2 årgang. Det vil sige 250 lave sorthåret kinesere og mig, den høje lyshåret dansker.

Før ugen begyndte vidste jeg ikke hvad den ville handle om. Jeg vidste kun at det havde noget med landbrug og gøre. Så det var uden tvivl svært at pakke, især når vi havde fået afvide vi ikke må medbring for meget, hvilket jeg har af vane at gør. Min bror hjalp mig dog ud af denne vanskelig situation.(vi havde en pakke liste... På kinesisk) han var god til at hjælpe, til og med lånte jeg også varmt tøj af ham, da jeg ikke ejer så meget vintertøj i Kina. Med hjælp fra min bror, lykkedes det mig og pakke en lille taske med tøj og brugbare ting.

Afrejsedag/dag 1
Vi tog afsted om mandagen. I weekenden havde jeg været på resturant med mine kinesiske venner. Her havde vi spist ubeskriveligt meget, nærmest spist os ihjel. Da den kinesiske mad ofte indeholder meget olie, var min sarte danske mave ikke på toppen. Det vil sige at jeg faktisk ikke var oplagt til at forlade hjemmet, eller tage på studietur for den sags skyld. Med andre ord: jeg var syg. Jeg tog dog stadig afsted, da jeg uden tvivl ville fortryde det hvis jeg ikke gjorde
Dagen startede som en normal hverdag: står op 05:15, tager et bad, spiser morgenmad og forlader hjemmet. Dog var der lidt mere stress på denne morgen, da vi skulle med bringe lidt flere ting end normalt. Vi kom dog afsted.
Da vi ankom til skolen var der lidt mere sjov og ballade end normalt. Alle var glade og var pumped med energi. Her kæmpede jeg en kamp om at følge med deres energi niveau. Jeg havde nemmelig en mave der var alt andet end samarbejdsvilling. Vi startede i klassen vor vi blev inddelt i grupper. Jeg kom i en fantastisk gruppe: min bror, og 3 andre gode venner. Ialt var vi 5 personer i denne gruppe. Resten af grupperne var på 8. Disse grupper var værelses grupperne. Derefter gik alle ned til et fællesrum, vor vi fik en peptalk og gennemopfrisket reglerne. Her sov jeg dog halvt. Bagefter gik vi til busserne, som ventede ved indgangen. Vi fyldte bussen med bagage og drog afsted. 
Busturen tog ca. 40 min. Da vi ankom var der en kort samling, hvorefter vi fik løftet sløret for vores værelser. I og med min gruppe var på 5 personer, havde vi et kæmpe værelse. 8 senge, eller 8 sten som det mest mindede om. Sengene var hårde som sten og virkelig små, ikke skabt til mennesker. Da vi ankom fik vi hurtigt fyldt et skab med slik, og jeg mener FYLDT. Alle havde medbragt meget til deling. Efter vi havde klargjordt værelset, spist vi frokost. Frokosten var ligesom den normale frokost på skolen, bortset fra vi ikke kunne vælge mellem flere retter. 
Bagefter startede den første time. For første gang i Kina brugte alle eleverne en computer i undervisningen. Vi skulle designe et smykke. Det var ihvertfald sådan jeg forstod det. Det hele forgik på kinesisk, så det var lidt forvirrende. Jeg kunne dog følge med i timen, selvom de snakkede kinesisk og computeren var på kinesisk.
Efter timen løb alle ud og spillede basket og fodbold. Jeg spillede selv basket, men min mave var ikke tilfreds. Efter basket spiste vi aftensmad. Knap så lækkert. Derefter gik alle tilbage til deres værelser og gjorde klar til at vaske sig selv og sit tøj. Alle vaskede deres undertøj, i hånden(i vær deres egen lile balje). Bagefter tog alle et bad. Bruserne var fælles, så dette forgik præcis som i en film.
Om aftnen startede der en ny time. Engelsk og matematik. Timen bestod mest af selvstudie. Alle fik nogle lektier, som de så begyndte at lave. Jeg fik dog ingen lektier. Det hårde liv som udvekslingsstudent.
Om aftnen forgik det, kort, som en studie tur i Danmark. Alle spurtede rundt, skreg og legede.det gik hurtigt over, da det var tid til sove. Ubeskriveligt sjovt var dette dog, så længe som det nu varede. På værelset var jeg den sidste til at gå i seng, men jeg faldt hurtigt isøvn på min "kolde sten"
 
"Første skoledag"/ dag 2 
Jeg vågnede lidt tideligt denne morgen og opdagede min mave, til overraskelse var fit for fight. Den brokkede sig ikke, kom ikke med knurren, den var tilfreds. Jeg skulle dog på toilet men orkede ikke at vandre den lange vej ud på gangen og så på toilet. Min krop var nemlig ikke fit for fight. Jeg var øm og anspændt i hele kroppen, fordi at sengene ikke var skabt til forbrug. 
Pludselig begyndte en fin lille melodi. Den var ikke ubehalig eller høj, men var på en måde tydelig. Vi vågnede hurtigt og gjorde os klar til dagens strabadser. Så snart jeg kom ud af sengen fik jeg et energikick. Jeg var frisk. Ikke bare frisk, men FRISK. 早上好!zao shang hao (godmorgen), flød nærmest konstant ud af min mund. Jeg måtte konstatere, jeg var på toppen. Jeg vaskede hurtigt mit hår og tog noget tøj på.
Alle klasser mødre udenfor højhuset vi sov i. Præcis som den normale morgengymnastik begyndte en melodi. Vi fik besked på at løbe 2 runder på en lille sportsplads ca. 400 meter. Alt imens en lille lære stod i midten og skrålede ind i en mikrofon. Efter vi havde løbet stillede vi os i rækker, hvorefter den normale morgengymnastik begyndte. 一二三四五。。1,2,3,4,5... 
Så kom tiden til morgenmad. Efter morgenmaden gik vi alle til kantinen og spiste. Morgenmaden bestod af hårdkogte æg, nudler med lidt tofu og kød og til sidst et stykke brød der mest mindede om kage.
Bagefter startede den første time. Vi skulle bruge vores kreative side. Vi skulle designe tøj. Her snakkede læren kort og viste nogle exempler. Vi skulle finde en ting vi ville have på vores trøje. Vi måtte selv vælge hvad. Her måtte eleverne bruge deres telefon. Min telefon virkede ikke så jeg havde virkelig svært ved at vælge hvad jeg ville male. Tilsidst fandt jeg frem til AFS logoet, og så begyndte jeg. Timen sluttede men vi ville komme tilbage senere. Vi gik til en ny time der handlede om at binde knuder. Her fik vi en seddel med billeder og så skulle vi bare øve. Nogle gange sagde læren noget kort.Tilsidst fik vi det smykke vi havde designet dagen før. Jeg var stolt. Jeg fandt nemlig mit smykke utroligt pænt. Vi skulle bruge vores nylærte evner til at lave vores smykke til en halskæde. Dette resulteret i et vellykket resultat.
Timen sluttede og det var frokost tid. Frokosten var ikke noget specielt. Bagefter slappede alle ag, få sov enda. Vi havde 1 times pause. Der skete ikke noget i denne pause, så den foreløb roligt.
Da det igen var tid til skole, gik vi tilbage til lokalet vor vi skulle designe tøj. Nu fik vi en hvid T-shirt som vi skulle male vores tegning over på. Dette tog sin tid. Kineserne har uden tvivl hænder der har flair for alt der har med at male og tegne og gøre. Nogle tegninger lignede den ægte vare. Personligt var jeg meget stolt, meget stolt. Jeg er ligefrem elendig til at tegne, men dette følte jeg var vellykket. Jeg fik lidt hjælp af læren til at male tegningen over på trøjen. Jeg var stolt. Selv mine venner sagde det var pænt.
Da timen sluttede løb alle ud og spillede basket eller fodbold. Ligesom dagen før. Igen spillede jeg basket. Efter timen gik alle til aftensmad, hvilket var en finere smag end det plejede at være.derefter gik alle tilbage til værelset og tog et bad og vaskede deres tøj. Jeg vaskede selv en hoodie og et par bukser. Om aftnen var der igen undervisning, men det forgik som dagen før: selvstudie.
Om aftnen var der igen gang i den. Dog i længere tid. Jeg gik hele tiden fra værelse til værelse, snakkede lidt med den ene snakkede lidt med den anden. Kineserne er meget glad for at dele, så jeg havde købt en pose Chips som jeg gik rundt og delte ud af. På værelset var jeg den sidste der lagde sig i sin seng, men alle sov på ca. Samme tid. Vi havde nemlig noget sjov med at kalde hinanden "baba"(far)!



Nyheden der lettede mit hjerte

Dagen startede som en normal dag, står op og tager i skole.efter skole besluttede jeg mig for at blive på skolen og spille basket med mine venner, hvilket jeg sommetider gør. Min bror tog derfor hjem. Vi spillede basket og hyggede os. Da aftnen faldt på og det blev for mørkt til at spille, vendte vi alle snuden hjemad. Jeg besluttede mig for at gå en lidt længere rute, da jeg var i humør til eventyr. Dette fortrød jeg hurtigt.
Pludselig fik jeg en besked: Hey Peter i have some good news" startede besked fra min kontaktperson. Beskeden fortalte at min familie ikke længere var en velkomst familie, men en permanent familie.
PERMANENT 
Det vil sige at det er den familie jeg skal bo ved hele året.
Da jeg læste dette fik jeg travlt med at komme hjem. Jeg ville takke dem. Selvfølgelig blev jeg fanget i et lyskryds på den modsatte side af busstationen. Her kunne jeg se de 2 busser som jeg kunne tage køre forbi, alt imens lyskrydsets røde lys brændte i mine øjne. Da jeg endelig kom over vejen, endte det med at jeg skulle vendte 30 lange minutter.
Da jeg ankom hjem var jeg fyldt med glæde, som hurtigt smittede af på min bror, da jeg fortalte ham hvorfor jeg var glad. Lidt senere kom faren hjem, hvorefter jeg takkede ham utallige gange, fordi jeg kunne bo i deres hjem. Faren var selv utrolig glad og sagde "its alright, because we can play badminton" (faren snakker ikke engelsk godt, så det var virkeligt sjovt). Hvilket medførte en udveksling af latter.
Så snart moren også kom hjem, fandt jeg nogle gaver fra Danmark frem.familien blev virkelig glade. Faren fik en æske danske kager, moren fik en rav halskæde og broren fik en dansk fodbold trøje. Derefter fik de nogle gaver til deling: en pose danske bolsjer, en bog om Danmark med mange billeder og en lille havfrue. Alle gaverne havde rejst den lange vej fra Danmark til Kina. Familien var utrolig glade, specielt for den lille havfrue. Herefter gik vi alle til ro da klokken var ved at blive mange. Alle var i godt humør men trætte.
Jeg elsker min familie!

Den lille pige med svovlstikkerne

I skolen har min lære og jeg studeret en velkendt historie, set med danske øjne. Vi har studeret den lille pige med svovlstikkerne. H.c. Andersen er virkelig kendt i Kina, så alle kender hans historier. Min kære gav mig hans historie på kinesisk, kun kinesisk. Historien er på lidt mere end 3 computer sider. Vi oversatte derefter historien og lærte de nye ord. Efter 1 uger var vi færdige. Resultatet blev at jeg nu kan læse den lille pige med svovlstikkerne på kinesisk. Men det jeg er mest stolt af er at jeg kan fortæller historien, i store træk, uden papir. Jeg har fortalt historien for min lære som var meget stolt. 

Andehoved!

Kinesisk mad ar mange varianter, stegt brød, dampet brød, almindeligt brød, stegt grønsager, dampet og stegt grønsager, mel vendtgrøntsager osv. Men sommetider tililer maden sig virkelig ud.
Efter skolen gik jeg på gaden. Min mave knurrende lidt, som om den nægtede at lade mig gå videre for jeg havde fået noget at spise. Heldigvis var jeg på en gade fyldt med snacks. Baozi(dampet brød med fyld), stegt brød, BBQ osv.
 Pludselig finder jeg en lille bodmed et appetitligt udsende. Jeg kigger til vestre og finder det mærkeligste spise. Andehoved. Velbekommen siger jeg. Men selvfølgelig skulle det prøves. 4 yuan for et Andehoved. Det smate faktisk uventet godt!

Studie tur

I denne uge har jeg været på studie tur med hele 2 årgang. Det vil sige 250 lave sorthåret kinesere og mig, den høje lyshåret dansker.

Før ugen begyndte vidste jeg ikke hvad den ville handle om. Jeg vidste kun at det havde noget med landbrug og gøre. Så det var uden tvivl svært at pakke, især når vi havde fået afvide vi ikke må medbring for meget, hvilket jeg har af vane at gør. Min bror hjalp mig dog ud af denne vanskelig situation.(vi havde en pakke liste... På kinesisk) han var god til at hjælpe, til og med lånte jeg også varmt tøj af ham, da jeg ikke ejer så meget vintertøj i Kina. Med hjælp fra min bror, lykkedes det mig og pakke en lille taske med tøj og brugbare ting.

Afrejsedag/dag 1
Vi tog afsted om mandagen. I weekenden havde jeg været på resturant med mine kinesiske venner. Her havde vi spist ubeskriveligt meget, nærmest spist os ihjel. Da den kinesiske mad ofte indeholder meget olie, var min sarte danske mave ikke på toppen. Det vil sige at jeg faktisk ikke var oplagt til at forlade hjemmet, eller tage på studietur for den sags skyld. Med andre ord: jeg var syg. Jeg tog dog stadig afsted, da jeg uden tvivl ville fortryde det hvis jeg ikke gjorde
Dagen startede som en normal hverdag: står op 05:15, tager et bad, spiser morgenmad og forlader hjemmet. Dog var der lidt mere stress på denne morgen, da vi skulle med bringe lidt flere ting end normalt. Vi kom dog afsted.
Da vi ankom til skolen var der lidt mere sjov og ballade end normalt. Alle var glade og var pumped med energi. Her kæmpede jeg en kamp om at følge med deres energi niveau. Jeg havde nemmelig en mave der var alt andet end samarbejdsvilling. Vi startede i klassen vor vi blev inddelt i grupper. Jeg kom i en fantastisk gruppe: min bror, og 3 andre gode venner. Ialt var vi 5 personer i denne gruppe. Resten af grupperne var på 8. Disse grupper var værelses grupperne. Derefter gik alle ned til et fællesrum, vor vi fik en peptalk og gennemopfrisket reglerne. Her sov jeg dog halvt. Bagefter gik vi til busserne, som ventede ved indgangen. Vi fyldte bussen med bagage og drog afsted. 
Busturen tog ca. 40 min. Da vi ankom var der en kort samling, hvorefter vi fik løftet sløret for vores værelser. I og med min gruppe var på 5 personer, havde vi et kæmpe værelse. 8 senge, eller 8 sten som det mest mindede om. Sengene var hårde som sten og virkelig små, ikke skabt til mennesker. Da vi ankom fik vi hurtigt fyldt et skab med slik, og jeg mener FYLDT. Alle havde medbragt meget til deling. Efter vi havde klargjordt værelset, spist vi frokost. Frokosten var ligesom den normale frokost på skolen, bortset fra vi ikke kunne vælge mellem flere retter. 
Bagefter startede den første time. For første gang i Kina brugte alle eleverne en computer i undervisningen. Vi skulle designe et smykke. Det var ihvertfald sådan jeg forstod det. Det hele forgik på kinesisk, så det var lidt forvirrende. Jeg kunne dog følge med i timen, selvom de snakkede kinesisk og computeren var på kinesisk.
Efter timen løb alle ud og spillede basket og fodbold. Jeg spillede selv basket, men min mave var ikke tilfreds. Efter basket spiste vi aftensmad. Knap så lækkert. Derefter gik alle tilbage til deres værelser og gjorde klar til at vaske sig selv og sit tøj. Alle vaskede deres undertøj, i hånden(i vær deres egen lile balje). Bagefter tog alle et bad. Bruserne var fælles, så dette forgik præcis som i en film.
Om aftnen startede der en ny time. Engelsk og matematik. Timen bestod mest af selvstudie. Alle fik nogle lektier, som de så begyndte at lave. Jeg fik dog ingen lektier. Det hårde liv som udvekslingsstudent.
Om aftnen forgik det, kort, som en studie tur i Danmark. Alle spurtede rundt, skreg og legede.det gik hurtigt over, da det var tid til sove. Ubeskriveligt sjovt var dette dog, så længe som det nu varede. På værelset var jeg den sidste til at gå i seng, men jeg faldt hurtigt isøvn på min "kolde sten"
 
Forsættelse følger


En skole tradition

På skolen er der en leg kaldet aa luu baa. Det var noget af et syn første gang jeg så dette og jeg kunne ligefrem mærke smerten.
Legen går ud på man finder et offer, hvorefter, alt efter hvor stort offert er, 3-12 personer løfter personen. Nogle tager benene, nogle tager armene og nogle hjælper hvor der nu er brug for det. Derefter finder man en pæl, en dør, en stol, et hjørne... Spreder offerets ben. 3.2.1. Go! Herefter stødes en persons helligere dele mod pælen. Dette bliver ikke bare gjordt 1 gang, nej, måske 7 gange. 
Der er mange varitioner af aaluba. Nogle gange snøre de offert rund om pælen, andre gange op og ned. Aaluba er ikke altid Extreme voldsomt. Men nogle gange kan man mærke smerten ved at se på det. Jeg har selv fået 1 aaluba, men de var gavmilde mod udlændingen. Eleverne har faktisk givet deres lære en aaluba. Denne "leg" er en hverdagsting og det sker ofte. Specielt om fredagen. Her kan 7 aaluba hurtigt blive delt ud.
En normal skoledag i Kina, hvor eleverne prøver at gøre hinanden sterile.

tirsdag den 11. november 2014

Ninja

Kampsport! Det ikke for sjov. Kina er fyldt med kongfu. Nogle gange om morgnen laver vi også kongfu, som morgengymnastik. 
En dag inviterede AFS KINA alle udvekslingsstudenter i Shanghai til et kursus i nunchako. Her fik vi virkelig lov til at føle os "Badass". 
Vi ankom alle til AFS lokale i Shanghai, hvorefter os udvekslings studenter fik lov til at chatte lidt. Herefter satte vi os ned. 3 personer som stod i hjørnet, trådte frem, 2 drenge og 1 pige. De var alle universitets studerende som frivilligt ville undervise os. De fortalte lidt om dette farlige våben, som det nu engang er. Derefter lavede de en lille opvisning. 
Så blev det tid til at afprøve våbnet selv. vi blev delt ind små grupper på 3 personer, hvor vi vær havde vores egen indstruktør. De vidste os forskellige rutiner, det bersale, som vi så øvede os på at udføre. Tilsidst skulle vær gruppe lave en opvisning, hvorefter en vinder ville blive fundet. Min gruppe øvede, øvede og øvede... Men desværre var vi ikke kreative. Ud af 3 hold kom vi på 3 pladsen. 
Men fantastisk sjovt, især fordi det var sammen med fantastiske mennesker. Mit hold bestod af en amerikaner: Garrison, en tysker: Tatiana og vores mega seje kinesiske instruktør. Selvom det godt kunne gøre lidt ondt når man slog sig selv med nunchako'en, var jeg ikke til at stoppe. Det var fantastisk sjovt.

fredag den 7. november 2014

Månedlig opdatering october

 
Så er den anden måned, i den enorme by ShangHai, over. Igen er byen uden tvivl betagende, de høje bygninger, de usædvanlige butikker og ikke mindst hverdagen. 
Shanghais størrelse kan jeg stadigvæk ikke forstå. Selvom jeg befinder mig et velkendt sted, finder jeg stadig nye veje, nye ting. 
Vjeret i øjeblikket er temmeligt koldt. Det er nok ikke ligeså koldt som i Danmark, men det er koldt. Men jeg fryser også altid😃. Hver morgen kan man se når man ånder, men ved middagstid bliver det varmere. Om aftnen er det igen koldt og det bliver hurtigt mørkt. KL. 6 har natten indtaget sig. 

Hverdagen er ved at blive almindelig. Skoledagene er ikke længere en ny oplevelse. Morgen gymnastikke er en del af morgnen, klokken 12 spiser vi frokost, kl 12:30 tager vi en lur og kl 17:00 slutter skolen. Jeg kender næsten skoledagen ud og ind, så derfor er den ikke så spændende som i starten. Dog finder jeg stadig hverdagen udfordrende og sjov. Weekenden er dog uden tvivl højtepunktet. Selvom min familie ikke hare nogle planer og bare sidder der hjemme, er det ikke til fældet for mig. Jeg finder ofte på noget at lave. Jeg går en lang tur, hvori jeg finder nye veje, spiller badminton eller mødes med de andre udvekslingsstudenter.
I denne måned føler jeg mig mere som en elev på skolen. Jeg føler ikke bare at jeg er en gæst. Den opfattelse tror jeg også mange af de andre elver har nu. Eleverne er ikke bange for mig på samme måde. Nu tør de rent faktisk og snakke til mig. Så nu har jeg altid nogle og spise frokost med. Efter frokost har jeg også nogle at være sammen med. Her spiller vi basketball, hvis vi har en bold. Kinesiske elever har altid mange lektier, så efter skole tager de fleste direkte hjem. Det vil.sige at efter skole bliver det lidt kedeligt nogle gange, da jeg gerne vil være sammen med mine venner, i stedet for at tage hjem.

Studie mæssigt går det godt. Det giver virkelig et kick når man kan føre en samtale på kinesisk, kinesisk! Selvom min udtaler stadig kræver forbedring, fortæller mange at de syntes jeg snakker godt kinesisk. I øjeblikket giver min lærer mig en H.C. Andersen historie, som vi så bruger en uge eller to på at gennem gå. Tilsidst skal jeg kunne læse hele historien og kunne fortæller den. Vi har gennem gået"den lille pige med svovlstikkerne" hvilket var en succes. Derudover læser jeg også en kinesisk bog. Det er ikke altid jeg forstår hvad jeg læser, men det er en god metode at øve sit kinsisk. Igen giver det et kick, når man forstår hvad der står.

Maden bliver ved med at overraske mig. I denne måned har jeg fået en ny livret: 小笼包/xiao long bao. Det er en lille kulge med kød i som derefter er blevet dampet. Inden i kuglen er der også en fantastisk suppe. Jeg har forsat også smagt underlige ting, så som: Andehoveder, kogt ko hud, kogt grise hud, kogt frøkød, kyllingeføder og ko tonge.  Højstsandsynligt har jeg spist mere, men ofter har de svært ved at fortælle mig hvad det er vi spiser. Maden er stadig virkelig god, men derhjemme er den meget simpel, det er ofte bare stegt grønsager, æg, tofu og ris eller suppe.

Denne månede har dog også udfordret mig følessmessigt. Til tider har jeg været hårdt rent af hjemve. Normalt for jeg aldrig hjemve, men nu ved jeg hvor slemt det kan være. 

Familien er forsat fantastisk. Der er virkelig behaglige. Forældrene er ikke meget hjemme, men når de er holder jeg meget af at snakke med faren, på kinesisk. Min bror spiller meget computer og laver ofter lektier, så det er ikke så tit vi laver noget sammen efter skole eller i weekenden. 
Kina er et dejligt sted fyldt med nye ting. Jeg føler ikke jeg har oplevet mange nue ting i denne måned, dog føler jeg har jeg har fået mange venner. Så forsat er der mange oplevelser der ligger på lur og venter på at blive fundet.

Fremlæggelse!

På skolen var der mange der ikke vidste hvem jeg var, hvad jeg lavede og hvor jeg kom fra. Faktisk troede nogle jeg kom fra Spanien. Eleverne kendte dog mit navn og mit udsende. Jeg besluttede mig for at rette op på denne sag. Derfor spurgte jeg jeg min lære om jeg måtte lave en præsentation om Danmark. Herefter gik min lære og jeg op og snakkede med rektoren, som var henrykt over denne ide. Vi aftalte at jeg skulle fremlægge om Danmark i 30 minutter. Herefter bygendte forberedelserne. Gennemgang, på gennemgang, på gennemgang. Jeg havde fået afvide at jeg skulle fremlægge for hele første årgang, men på dette tidspunkt vidste jeg ikke hvormange mennesker det var.

Da fremlæggelses dag kom, var nerverne ikke bare ude på tøjet, jeg bestod kun af nerver. Jeg var virkelig nervøs. Jeg vil ligefrem påstå at jeg rystede. Jeg spurgte min lære om hun vidste hvormange mennesker der var første års elever. "240, dont worry" sagde hun stille og roligt. På dette tidspunkt sprang mit hjerte et par slag over.

Rummet jeg fremlagde i, var et fantastisk lokale, det kunne ligefrem minde om en biograf. Alt var utroligt professionelt, selv lyset. Foran scenen stod der en betagende opsætning a teaterlys. På scenene var der trægulv, så blankt man kunne spejle sig i det. Omgivelserne beroligerede mig på ingen måde, de gjorde mig faktisk mere nervøs.

Fremlæggelsen startede med at en kinesisk pige introducerede mig, hvorefter jeg kom op på scenen. Jeg startede min fremlæggelse ud med at snakke kinesisk: 大家好,我的名字叫王子谦,我的丹麦名字叫Peter。我从丹麦来。我喜欢运动。我能说中文。(Hej allesammen, mit navn er Wang Zi Qian, mit danske navn er Peter. Jeg kommer fra Danmark. Jeg kan lide sport. Og... Jeg kan snakke kinesisk) Efter jeg sagde dette ubrød alle "waaaaooow" hvorefter de begyndte at klappe. Fantastisk start. Herefter begyndte jeg at snakke engelsk, her havde de lidt svært ved at følge med. Selve fremlæggelsen gik virkelig godt. Når jeg snakkede en smule kinesisk udbrød der altid et "waoow" mellem tilskuerne. Hvilket gav et kick. Da jeg fortalte om min skoledag udbrød de alle sammen, igen. De var utroligt misundelige da jeg fortalte at jeg stod op kl 7. 

Efter fremlæggelsen stilet de mange spørgsmål, dog ikke angående Danmark. Angående mig. "Do you have a girlfriend?", "Do you want a girlfriend in China","Do you have QQ?" Og så videre... Disse spørgsmål var virkelige sjove og anstrengende at svare på. "Do you want a girlfriend in China?" Er et spørgsmål der er svært at svare på, foran 240 mennesker, men ubeskriveligt sjovt. 

Mange fortalte mig at fremlæggelsen gik godt, og jeg tror ikke jeg er så "fremmede" på skolen længere.  Det fedeste efter fremmelæggelsen var dog da jeg gik tilbage til biblioteket for at tage mine ting. I min taske fant jeg en masse små sedler. "Hvad er det" tænkte jeg, hvorefter jeg finder et nummer på alle sedlerne. En masse piger havde skrevet deres nummer på flere små sedler og lagt dem i min taske. Da jeg opdagede dette, udbrød jeg i en ustoppelig latter og kun jeg vidste hvorfor.