Top 100 DJ festival

TOP 100 DJ

Shanghai er en kæmpe by, dette giver også mulighed for kæmpe begivenheder. “Do you wanna come?” lod en besked jeg fik fra en klasse kammerat, hvorefter han sendte et biled af en plakat: “TOP 100 DJ”. Selvfølgelig sagde jeg ja. Selvom jeg ikke kendte en eneste artist, tænkte jeg det ville være en fed oplevelse. Billetten var dog dyr, 380 RMB. Så forventningerne var høje.

Koncerten tog plads tæt på PuDong, ShangHai’s skyline. Dette betød at I højesonten kunne du se de kæmpe skyskrabere, som enorme, flotte umenskelige bygninger. Synet af disse bygninger blev kun bedre I løbet af aftenen, fordi når natten indtager ShangHai, tændes ShangHai for alvor. Bygningerne oplyses af farverige lys som er betagende. Koncerten lå i et lidt fraværende sted, fyldt med fabrikker. Dette gav en helt speciel atmosfære, man følte sig lidt cool.  

Da vi ankom (klokken 12) til koncerten var det første man så, en kæmpe Scene med en enorm grå drage. Da vi kom tidligt var der ikke mange mennesker, dette gjorde det nemt at opleve pladsen. Rundt omkring kunne man se små opsætninger af lys. Med det samme vidste vi at natten, ville blive et ubeskriveligt lysshow, Hvilket det bestemt var. Musikken startede ca. halv 2, her blev der afspillet det vildeste party musik. Bassen pumpede, højtalerne fløjtede. Dog var de fleste ikke i festhumør i nu, så musikken var faktisk lidt akavet, men stadig god.

Da den første store artist kom: quentin mosimann, Gik alle amok. Selvom klokken kun var 3 på dette tidspunkt, festede alle. Quentin Vidste præcis hvad folk ville have, han hoppede rundt, dansede, ganske enkelt: han fyrede den af. I det ene øjeblik stod han på DJ bordet, i det næste stod han på højtaleren og dansede. Hans remix flød af sted, man følte aldrig at der kom et akavet skift. Nogle gange løb han også over til et trommesæt og fyrede den af. Jeg stod tæt på første række, i og med kinesere ikke er høje havde jeg et klart syn til ham. Hele publikummet fyrede den af. Folk klatrede nærmest rundt på hinanden.

Efter Quenetin kom en gammel man. Alle var klar til at feste videre. Desværre havde denne gamle DJ ikke evnerne til at kunne forsætte denne fest. Kort efter døde hele publikummet og folk stod bare og kigge. Sådan forsatte de i 2 timers tid.

Pludselig kom der gang i festen. En ny DJ kom på scenen. Han spillede velkendt musik, så alle blev hurtigt varme igen. Efter en 30 minutters hoppen og klatreren, kom 2 kinesere ind på scenen. 2 rappere.  Kinesisk rap lyder forfærdeligt. Men alligevel holdte de gang i festen.

På dette tidspunkt var jeg ved at dø af sult. Jeg havde kun fået en lille morgenmad, og klokken var ved at være 5. Mine venner var også helt færdige, da man bliver utroligt sulten af den mængde hoppen vi udførte. Vi kæmpede os væk fra den første række og gik over til madboden. Her var en kæmpe kø.  Man kunne vælge mellem: Pizza, Hotdog, Chicken wings. Efter en halv times venten, fik jeg købt pizza til os. 50 RMB for et lille stykke pizza. Utroligt dyrt, dog var den god og mættede.

Efter vi havde spist slappede vi lidt af. Vi fandt et afslappende sted, hvor vi havde et godt udsyn over koncerten. På dette tidspunkt var natten ved at falde på, og lysshowet gjorde sin magi.

Kort inden den næste store navn ville gå på scenen, kæmpede vi en brag kamp for at komme op foran. Denne kamp var det hele værd. Navnet var Bingo Players. De fyrte den virkelig af og, formåede at give ny energi til alle. Hele tiden stod der en DJ ved DJ-Bordet og hele tiden løb der en rundt og holdte publikum i gang. ”Everybody get your hands up in the aiiiiir!!!”. Bingo Players var uden tvivl mit højdepunkt til denne koncert.

Klokken var ved at blive halv 8 og vi var døde. Vi kunne ikke længere høre hinanden, da højtalerne havde blæst vores øre til atomer. Vi besluttede os for at drage hjemad.

Denne koncert var en fantastisk koncert, og helt bestemt en uforglemmelig oplevelse. Selvom jeg stadig kan ikke kan bruge mine øre, fortryder jeg intet.