Traffik i kina

En køretur i Kina kan være som at sidde i en forlystelse i en forlystelsespark. Trafikken er ligefrem vanvittig. Jeg vil beskrive den som en køretur i GTA. Overhalninger indom og udenom er ganske normalt. Specielt taxi turene er extreme. Taxichauffører gør alt for at komme hurtigst frem til deres mål. Køre over for rødt? Nogle gange køre i forkerte side og enda køre på fortovet! Selv busserne køre vanvittigt. Jeg var næsten et offer i et traffik uheld, da buschauffør kørte meget stærk. Jeg så ikke helt hvad der skete da jeg sad med min telefon i bussen. Men pludselig hørte jeg skrig og bussen bremsede. Heldigvis skete der ikke noget. 

Milk tea/naicha/奶茶

I Kina eksisterer der er underlig drik. Milk tea. Det kan findes alle vejne, alle steder og alle elsker det. Det har en speciel smag som ikke kan beskrives. Det smager ikke af mælk, ikke af te, men af milk tea. I "te'en kan der være forskellige ting. Oftes er det budding, men det kan også være en slags gummi bolde. Man kan også vælge imellem varm og kold.
Først gang jeg drak denne te var min eneste tanke:"hvad er det for noget, det er virkeligt ikke godt". Næste gang jeg prøvede milk tea, var det stadig ikke godt. Efter et par gange begyndte det at blive bedere. Pludselig elskede jeg det, smagen var pludselig fantastisk! Jeg snakkede med de andre udvekslingsstudenter, som alle elsker milk tea, de gav mig ret i at den første gang var forfærdelige, men pludselige falder man pladask for drikken og kan ikke andet end at elske den. 
Der findes et brand der hedder "coco", denne butik findes alle vegne. De sælger kun milk tea og den er utrolig! 1 glads koster ca. 10 kr. Min ynglings milk tea er Coco's varme milk tea med sorte gummibolde.

Den 4 måned i kina månedlig opdatering (december)

Denne måned har uden tvivl været speciel. Julen og savnet til hjemmet har været stort. Men måneden har også bestået af mange forskellige oplevelser. Jeg har først og fremmest oplevet en anden del af Kina: Yunnan, jeg har oplevet den  jul og jeg har fejret nytår i en utrolig by som Shanghai.
December er og forbliver en hyggelig måned. En måned med kærlighed og familie hygge. Det er sdan jeg vil beskrive december i Danmark. I Kina er vilkårene dog anderledes. Juleen er kun tilstede i øjenhøjde, det er ikke en følelse der er tilstede. Det har uden tvivl været den hårdeste måned. Jeg har til tider virkeligt lidt af hjemve.
Men denne måned har også budt på nye venskaber, venner der stammer fra alle verdenshjørner. I yunnan mødte jeg utrolig mange, nye og spændende mennesker. Sjov og ballade gemte sig bag alle hjørner og i alle kroge. Derudover bragte denne uge i yunnan også utrolige syn. Syn der sent vil blive glemt. Da jeg var i yunnan, havde jeg på ingen måde hjemve. Der skete hele tiden noget, vi sad aldrig stille(borset fra de lange timer i bussen). Da jeg kom hjem fra kunne jeg godt mærke en tomhed.
December har været en måned hvor jeg har haft lidt travlt. Derfor har jeg ikke haft så meget tid til mine kinesiske venner. Men jeg har tilbragt meget tid sammen med  udvekslingsstudenterne. De er fantastiske, jeg føler mig altid glad og værdsat når jeg tilbringer tid sammen med dem. Især min franske ven har jeg fået et særligt forhold til. Vi kan snakke om alt, gøre alt, uden at vi sender mærkelige blikke til hinanden. I denne måned har jeg også mødt en fantastisk koreanske pige. Vi går på samme skole. selvom hun snakker kinesisk og bor på skolen, er hun ikke hele tiden i en kinesiske klasse. Hun sidder, ligesom mig, på biblioteket og studere, hun studere dog engelsk. Det meste af tiden hvor jeg ikke har kinesisk undervisning og bare studere selv, Sidder vi og snakker. Vi snakker for det meste kinesisk, men også engelsk, fordi på den måde kan vi begge træne vores sproglige evner.
Som sagt var December en hård måned. Før denne måned anså jeg ikke hjemve som en sygdom. Jeg tænkte hjemve var en talemåde, forstå mig ret. Men december vendte op og nef på min antagelse. Når hjemveen virkelig ramme, er man sårbar, så skrøbelig som glas. Netop da julen ramte os, hvor jeg ude af mig selv. Hvert øjeblik jeg tænkte på den dejlige hygge, den dejlige varme, det dejlige tæppe som vendter på sofaen og ikke mindst alle de savnede mennesker i Danmark, kunne jeg græde. Jeg snakke med de andre  udvekslingsstudenter, vi snakkede om at derhjemme ville man aldrig græde, men at være væk på denne måde virkelig gør at man indser hvor vigtigt hjemmet og ens rigtige venner er.
Men til tider har December været en fantastisk tid. Som førnævnt var yunnan glædelig, men andre ting, som da jeg holdte jul med familien har bestemt også været fantastisk.
Selvom december uden tvivl har været den hårdeste måned, har det også været en god månede. Jeg vil beskrive december som en måned med op og ned ture. I det ene øjeblik har jeg kunne græde, det næste øjeblikke savnen kun lagt som et minde i de bagerste del af min hukommelse.
Glædelig jul og godt nytår.
Dette oplæg er blevet lagt sent ud på grund af problemer med "the Great firewall of china".